Vi er ved at være på den anden side af Corona, høje energipriser m.v. hvilket betyder, at der kan registres et betydeligt prisfald på det globale solcellemarked.
SLF’s energirådgiver Kent Bisgaard, følger markedet intenst, for at kunne vurdere og rådgive sine kunder korrekt. Bare alene på solcellerne er priserne faldet ca. 12% på verdensmarkedet. Hvilket nu begynder at få betydning for den samlede anlægspris på det Danske marked.
Ved nytårstid var det ikke ualmindeligt at et 50 kwp solcelleanlæg kostede ca. kr. 400.000, – inkl. Montage på bygning, hvor vi nu ser priser på ca. kr. 250 – 200.000, – for samme anlæg, udtaler Kent Bisgaard.
Det kan der være mange forskellige årsager til, men de væsentligste vurderes til at være produktionen i Kina er ved at finde sin normalitet efter Corona igen. Produktionerne er på fuldt blus igen, samtidigt med fyldte lager rundt i verden. Fragtpriserne er faldende, ikke mindst fra Kina. Det seneste år er prisen for en container fra Shanghai til EU faldet med 50-70%.
Dertil er efterspørgslen dalende på baggrund af de faldende energipriser, der ikke har de astronomiske højder som i 2022, samt den opskruede frygt for kollaps af energisektoren på baggrund af Ukraine krisen.
Alle de forhold gør, at det stadigt kan være yderst attraktivt at investere i solcelleanlæg, til sit eget forbrug.
Det der kan være vanskeligt at vide hvor stort skal solcelleanlægget være, og hvordan passer det ind i sin forbrugsprofil? Det er de væsentlige spørgsmål, du er nødt til at forholde dig til, inden du træffer din købsbeslutning.
SLF’s energirådgivere kan med eget udviklet analyseværktøj rådgive landbruget, virksomheder og andre storforbrugende erhverv og bygninger, til at træffe det rigtige valg.
Det er ikke kun vigtigt, hvor meget strøm man kan producere, men hvornår og hvordan i forbindelse med sin tariferingsaftale og forbrugsprofil. Det er vigtigt med helikopteroverblikket.