Energirådgiver: – Behov for kontrol af elhandlere

TjekEnergien og Spiras’ regnskabsassistenter har iværksat en fælles kampagne målrettet kunder og medlemmers el-aftaler. Et uvildigt ElTjek kan give dig et værdifuldt overblik.

Hvem har overblikket? Når det gælder elmarkedet.

Prisen for transport af el ændrer sig. Netselskabet N1 har gratis tarif frem til nytår, men efter nytår træder tarifmodel 3.0 i kraft med forhøjede priser på forskellige tidspunkter. I Nordjylland har Nord Energi skiftet til tarif 3.0 d. 1. juli.

Det er blot nogle af de forvirrende tiltage og uigennemskuelige ændringer, der gør det meget svært at forholde sig til.

– Der er også eksempler på, at kunder har leveringsaftaler med elhandlere med aftalte priser, men ved ElTjek-kontrol viser det sig, at der faktureres væsentligt højere priser end kontrakten viser. Ved udløb af en aftalt kontraktperiode er en automatisk overgang til en variabel spotaftale ofte et vilkår. Men sker dette? I flere ElTjek-kontrolrapporter viser det sig, at det ikke sker, men forsat fakturering af en høj fastpris, konstaterer Kent Bisgaard, energirådgiver ved Spiras.

Dette er nogle af de eksempler på uregelmæssigheder, vi dagligt afdækker i vores kontrolarbejde for vores kunder i Spiras.

Energiteamet i Spiras har sammen med Spiras’ regnskabsassistenter iværksat en fælles kontrol kampagne af medlemmernes el-aftaler.

 

Elregninger kan gennemskues

Gennem de seneste to år har Spiras’ energiteam (tidligere SLF) udviklet software som kan gennemskue de elregninger, alle el-forhandlere udsender. Det er kompliceret og meget vanskeligt at gennemskue for den enkelte forbruger, men også for professionelle regnskabsassistenter, revisorer mv. Typisk forholder man sig blot til det endelige totale fakturabeløb.

Men …

  • Er det nu også den rigtige pris, man er faktureret?
  • Er det de rigtige tariffer?
  • Sker fakturering i forhold til kontrakten?

 

ElTjek-rapporten

Spørgsmålene er mange, og man kan ikke umiddelbart selv tjekke det på fakturaen. Det kan ElTjek rapporten. På baggrund af den seneste elregning kan ElTjek splitte regningen op i de rigtige elementer, så det bl.a. er muligt at se, hvilken avance det enkelte selskab tjener på leveringen – og derefter sammenholde det med de kendte priser på markedet.

Rapporten giver også et detaljeret indblik i det daglige elforbrug hen over døgnets 24 timer, så det vil være muligt at omlægge eller optimere sit elforbrug på tidspunkter, hvor el er billigst. Her er der meget at hente nu, hvor der er store prisudsving på el i løbet af døgnet og net-tarifferne også er prissat forskelligt i løbet af døgnet.

– Kort og godt, du får syn for sagn, om du indkøber el på den rigtige måde. Ellers vil Spiras‘ energiteam hjælpe dig med overblik og med gode aftaler. Vi kender el-markedet og elselskabernes forskellige produkter og aftaler indenfor erhverv. Regnskabsassistenterne oplevere gang på gang bogføringsbesvær og ekstra tidsforbrug ved uigennemskuelige acontofakturer og tilbagebetalinger, og sidder ofte med fornemmelsen af om der er nogle, der blive snydt eller vildledt, konstaterer Kent Bisgaard.

TjekEnergien, der er Spiras’ energiteam, og regnskabsassistenterne ønsker med deres fælles kontrol, at få ryddet op, så fejlfaktureringer og fejlregistreringer bliver minimeret.

Det sker ved at regnskabsassistenterne identificere medlemmer, hvis elregninger er indenfor de udvælgelseskriterier energiteamet har udpeget, så energiteamet kan kontakte de enkelte medlemmer med tilbud om at få udført et ElTjek.

 

No cure – no pay

ElTjek rapporten koster normalvis kr. 2.995, – + moms. I denne kampagneperiode frem til nytår 2023/2024 kan du som alternativ vælge en ”no cure no pay” aftale. Finder vi ingen besparelse, er rapporten uden beregning.

Kontakt Spiras’ energirådgiver Kent Bisgaard på 2382 5746 eller driftsøkonomikonsulent Holger Mikkelsen på 2452 0931 for nærmere information eller ønske om at få udført et ElTjek.