Elprisen stabiliserer sig – eller gør den?
Spiras’ energiteam har konstant fingeren på pulsen og rådgiver ud fra de faktiske vilkår. Samtidig giver de indblik i de tendenser og udfordringer, der kunne tegne det fremtidige el-marked.
Fremtid og vilkår kan ændre sig ekstremt hurtigt på el-markedet. Det er Spiras’ energiteam meget opmærksomme på – ikke mindst med tanke på den seneste dramatiske udvikling i Mellemøsten – og har dermed fokus på at klæde kunderne på med så objektiv og uvildig viden som muligt. Til det har Spiras blandt andet specialafdelingen Tjekenergien.dk, der med sit selvstændige brand er el-markedets vagthund.
Vilkår kan låse og binde
Energiteamets primære anbefaling vil altid være en aftaleform så fleksibel som muligt. Spotpris med et attraktivt spottillæg pr. KWh uden diverse abonnementsgebyrer, faktureringsgebyrer og hvad der ellers findes af indtægtskilde for el-handleren. Uden eller minimum så kort bindingsperiode som muligt. Det vigtigste er, at man har muligheden for at skifte aftale mellem el- handlerne omkostningsfrit.
Der vil være tilfælde og personlige holdninger/følelser, der efterspørger fastprisaftaler, hvilket er helt reelt. Bare man får læst det med småt i aftaleteksten.
Gang på gang oplevere energiteamet eksempler på vilkår og betingelser, der låser og binder den enkelte virksomhed på hænder og fødder. Det kan få rigtig store økonomiske konsekvenser.
Flere end 700 ElTjek
Til dato er der udarbejdet flere end 700 ElTjek, der ud over at informere den enkelte kunde om sit el-indkøb er korrekt og faktureret rigtig, giver Tjekenergien.dk en specifik viden om det danske el-marked og dets udvikling.
Tjekenergiens energiteam kan med den viden bistå med rådgivning og forhandlingskompetence, når du ønsker budgetsikkerhed for din drift. Opsamling af viden giver desuden kendskab til elprisens udvikling.
Spot-elprisen er ved at stabilisere sig efter den meget turbulente periode efter Corona-pandemien og den igangværende krig i Ukraine til en ny normal efter at have vist en faldende tendens i 2023.
Hvordan defineres den nye normal?
Inden Corona og Ukrainekrigen havde spotprisen et meget jævnt niveau mellem ca. 30 – 40 øre/kWh over en 10-årig periode. Normalen er med til at skabe tryghed og investeringsstabilitet for investorer til energiproducerende anlæg, men skaber også stabile rammer for energiforbrugende processor. Finansverden higer efter faste langsigtede rammer.
Derfor vil ”den nye normal” defineres som et forventeligt langsigt prisniveau, alle aktører har interesse i fastholde, velviden at den sikkerhedspolitiske situation i Verden kan få fatale konsekvenser.
Den nye normal er lidt højere en tidligere, primært på grund af at leverancerne af naturgas ikke længere kommer fra Rusland, men indskibes som flydende gas fra Qatar og USA til europæiske havne. Det resulterer i en højere gaspris og derved også højere elpris, da gasprisen er en dominerende faktor i fastsættelsen af elprisen.
Tariffen stiger igen til efteråret
Mange landmænd er tilsluttet elnettet som B-lav kunde. Netselskabet N1 har varslet tarifstigning fra vinterhalvåret 2024-25 på 20 øre/kWh. Det betyder, at tarifprisen for elforbrug både i de lyse timer og aftentimerne vil være 40 øre/kWh.
Denne udvikling bekræfter forventningerne til, at tarifudgifterne bliver større end den egentlige elpris. Om den samlede udgift pr. kWh el bliver større på denne baggrund er uvis, da elprisen forventes at falde i takt med udbredelsen ve-produktionsanlæg.
Dette underbygges af Forsyningstilsynets seneste rapport for 1. kvartal 2024.
“Den gennemsnitlige pris for el for husholdninger og mindre virksomheder steg til 291,7 kr./kWh fra 264,2 kr./kWh i sidste kvartal. Det svarer til en stigning på ca. 10 procent. Stigningerne skyldtes overvejende netselskabernes og Energinets opkrævning af tariffer til transporten af elektriciteten over elnettene, men også en stigende elafgift. Den rene elpris er svagt faldende.”
Tarifudgiften er ikke refusionsberettiget, som elafgiften er, så den påvirker derved virksomhedens bundlinje. Derfor vil egenproduktion såsom solceller, vindmøller og batteriteknologier blive endnu mere attraktivt i en fremtidig energiplanlægning for den enkelte virksomhed.